Als mine Vadder noch net uut deä Kreech teröck woar, woar et waal schwer vör Mama, os fiif duertekriieje. On doa mende mine älste Broer, heä möss deä Vadder ersette. Heä transenierde os, wo heä koos on dat so, dat Mama dat lang net merket. Emmer, wenn di irjendwo Schlange stoen mooß, spielet mine Broer sich op: heä noam di Kleene et Spielzeuch wech oder schmiet di Fijure be e Brettspiel duereen. Verleere kooß heä net, heä woll emmer jewenne. On plötzlich sät heä für Mama: „Wenn Du mich net mötnömmst, dann zank ich mich ersch richtich.“ Ävver Mama leet […]
Dii Barijeer
Barijeere send Schranke, af sichtbar, af unsichtbar, se könne och bloß duer e Scheld, ene Poal af ene Jedangke doa sen. En Jedangkebarijeer es, wenn ich uut Scheu af Achtung for alde oder vreäme Lüü net met min Meinung eruut platze möt on leever stöll schwiich, of wenn ich mich net för enne Anlass aanjetrocke vööl on doaröm jarnet ersch op en Veranstaltung hinjongk. Barijeere stellde fröher dii Heäre on dii Fürste op, öm aantejeäve, dat hee en Jrenz woar. Deä Schlagboom op twiie Pöel koos huerjevaare werde, wenn man en dat vreäme Jebiet woll on sin Maut of deä […]
Deä Vüerbeäner
Be en Andacht oder en Mess bruukt man ene Vüerbeäner, doamöt et alles ordentlich on feierlich wörd on net all duereen beäne. En os Schueltiit woer et os en IIer, mittwochs on samsdaachs be de Schuelmess vüer te beäne. Deä Suemer üever woar dat keen jruete Saak, wenn morjes en St. Josef öm sääß Uur de Mess aanving. Frl. Brungs woar doahenger, dat all doahin jinge on als Luen joaf et och all ens en beätere Note be ör. Ävver em Wengkter woar dat en Tortur, em Düstere von et Hamm noa de Kerk te loope. So koam et, dat […]
Dea Tömmerer
Weil min Schwejermoder möt ere Suen en e Huus von de Ax wohnet, sollde mine spätere Mann och op de Ax en Stell kriije. Äver heä woll onbedingt jet möt Hoot liiere on sue föng heä bee „S. Lentz und Söhne“ möt 14 Joar als Schrainerliirjong aan. Uut dat „Aktienspinnerei“-Huus mooße se uuttrecke, als sine Vadder för duet erklärt wurd. Als Jesäll koam heä en de Modellschrainerei on bliev doa bös de Firma opjelöst worde ös. Weil em Hubbel on Hammer joot en de Hangk loare, hät heä, als wör en os Reihehuus trecke kuese, möt wenich „Eigenkapital“, äver möt […]
Deä Woonwaarel
Hützedaachs könnt ich, wenn ich woll, üeverall hin en Urlaub vaare. Tiit on e bißke Jeld wüer doa, äver alleen mäkt dat joa wennich Schpass — och doaröm, weil ich net jeär so lang wechvaare mööt. Vroier woar dat waal angersch, als et Jeld henge on vüüre koam reeke woll, weil de Kenger emmer vüürjinge. On als os Jonges dann eeje Weäje jinge möt Fußball on de erschte Meätsche on sonndaachs op Jusch woare, noam mine Mann dii Osterweäk Urlaub. Deä Firmenbus dorfte heä damals och privat vaare, weil wör kee eeje Auto hodde. Wör hant deä Bus möt en […]
Tsint Maagret pischt de Nüet av
Deä hongertjoarige Kalender hät net emmer rait, äver oft paßt dat Weer, wat heä vorutsät. Vör de Suemertiit jöff et en janze Rei Weärrejele, anjefange möt Tsint Jan, deä os van dii lange Daach afhölpt, övver Siebenschläfer on Maria Siip, dii os et Weär för dii näkste sieve Weäke saare solle. Ene verreäjende Juli es net joot vör der Bäu. Dann ös doa noch Tsint Maagret. Wenn et an deä 13. Juli reäjent, heet et, Tsint Maagret pischt dii Nüet af. Be de „Liturgiereform“ sent völl alde Hellije von deä Kalender verschwunde, weil et noie on „moderne“ Hellije vör deä […]
Dii Vaarkart
Et woar am Aanfang von deä Kreech, als et noch net so oft Fliijeralarm joav on man sich noch free beweäje koos. Damals dorfte ech en de Osterferie min Oma en Kückhooave besööke. Kückhoave ligg net wiit von Erkelenz on von deä Baanhoaf die Chaussee erov kennet ech mich uut. So kreech ech jet Wääsch on e Jeschenk vör Oma enjepackt on wurd noa deä Baanhoaf jebrait. He dorfet ech mich en Vaarkaart selvs jelle. Ech jing stolz an deä Schalter on seit: „Bitte eine Kinderfahrkarte nach Erkelenz.“ Doa noma deä Beamte en Vaarkaart uut ene Wandständer, dii woar hellbruun […]
Deä Schtiftekopp
Als ich noch kleen woar, droore völl Männer on Jonges en klöchtige Frisur, ene kottgeschoare Hengerkopp on von de Kruon an wurte di Hoare e bißke länger noa vüere jekämmt, wii ene Pony. Mine Onkel Düres hot janz schwatte Hoar, die kämmde heä vüre en e Küffke, doa soach he bald wie ene Düüvel uut. Wör Kenger hodde richtisch Ängs vor dem. No koam et so, dat min Bröer wier ens de Hoar jeschniie kriije mooße, on die twiie Jruete hodde ursprünglich och so ene Schtiftekopp. Äver weil noa der laatste Friseurbesöök all jet Tiit verjange woar, wehrte sich ose […]
Di Träksalf
Als wer noch Kenger woare, koam et döcks vür, dat wer möt Schramme on Bülle ant Liif noa Huus koame. Meest verhelete di joa von alleen, äver oft vöng son Stell och an te eitere. On vor son Jelejenheete hot min Oma e janz prima Meddel. Dat soach uut wii Kareschmier, janz schwatt on deck on koam os emmer jet klöchtich vür. Oma sät doafür „Zugsalbe“. Dat Zeuch koam deck op di Stell on doadrüver ene Linne-Lapp. Deä bliev twiöe Daach mt ene Wengel dröm op deä Ärm oder dat Been fess liije. Dann woar et meestens wier joot. Sons […]
Aischkrüzz
Wenn di Fasteloavestiid möt deä Aschermittwoch vorbej ös, vängt en et Kerkejoar deä „Osterfestkreis“ an. Wii alle Kerkefestkreise op dat eijentliche Fest hinwise on möt en Buß- on Besinnungstiid aanvange, es die Faastetiit en Tiit, wo man fröher möt Buße on Beäne die vertich Daach bis Poasche verbreit. Hützedaach hät koom noch eener dafür ene Senn, och doröm, dat niemes sich mier als „Büßer“ oder „Sünder“ süht. Ävver wer dii Fastetiit ernst nömmt, vängt di am Aschermittwoch möt en Mess on möt dat Aischkrüzz aan. Die Aisch doavür es von verbrannde Palmstrückskes von Palmsonndach et Joar davür. Möt deä Hinwiis […]